Rambla de Castro

Ruten begynder i Burgado-vigen, hvor to klipper vidner om havets erosion, der har gjort, at kystlinjen er trukket tilbage, samtidig med at den har fået sin karakteristiske konvekse form.

Dette område er kendt under navnet Punta de Los Pejes Verdes (de grønne fjæsinges sted). Fra udsigtspunktet har vi en panoramaudsigt over Roque Grande og Roque Chico (den store og den lille klippe). Nederst på disse klipper, der er resultatet af tilbagetrækningen af klippevæggen, ser man eksempler på havets erosion, som har skabt synlige hulrum, der hvor bølgerne trænger ind. Vi er omgivet af en helt speciel tidselart, der står som en silhuet mod havvandet.

Vi går igennem dette turistområde, der er resultatet af turismens udvikling i 70'erne. Bananplantagerne blev afløst af disse konstruktioner, der nåede helt ud til kanten af klippevæggen, og som ændrede landskabet fuldstændigt.

Vi går igennem denne slugt, der er en ud af fire på denne rute. Den har fået sit navn efter en særlig art af laurbærskoven, eftersom denne flodseng kommer fra det højere liggende område Los Realejos, hvor der er et jordstykke med dette navn.

Vi har foran os 211 trappetrin ned til et charmerende sted: ruinerne af La Gordejuela-pumpestationen, hvor selskabet Hamilton i 1903 installerede øens første dampmaskine. Herfra blev vandet, øernes hvide guld, trukket op. Det blev brugt til overrisling af bananplantagerne, som vi stadigvæk kan se på vores vej, specielt henimod slutningen af ruten. Endnu i det 19. århundrede kunne man i dette område se Gordejuelas flotte vandkaskader, med vandfald, der løb helt ud til havet, indtil man begyndte at udnytte vandet.

Når man går ned til denne strand, kommer man på en tur, der igen fører os til et vandanlæg, en brønd i brug, der vidner om vandets betydning i dette beskyttede område. Stranden er typisk for nordkysten med store rullesten.

Afsøg horisonten for sejlbåde, for denne lille fæstning havde til opgave at beskytte det rige gods mod pirateri. Tenerife oplevede i det 15.-17. århundrede hyppige piratangreb, hvilket også gjaldt resten af øgruppen. Den lille artillerifæstning San Fernando er et minde fra denne tid. Stranden under dette klippefremspring er et landgangssted. Det blev bygget på ordre af Hernando de Castro i det 16. århundrede, der blev belønnet med dette gods af Tenerifes erobrer, Alonso Fernández de Lugo.

"Edens Have", et "pragtfuldt gods med fantastiske jordbesiddelser" eller et "beundringsværdigt, smukt hjørne" er nogle af de beskrivelser, som rejsende og forfattere, har givet af dette sted. Endnu den dag i dag har det bevaret sin pragt, med en af øens smukkeste palmelunde, hvor Castros elegante bygning specielt falder i øjnene. Vi finder her et eksempel på den traditionelle kanariske arkitektur for landhuse, som går tilbage til det 16. århundrede. Vi kan se karakteristiske elementer i de typiske bygninger såsom indre gårdhaver, træbalkoner og sågar udendørs vaskepladser.

Vi slutter turen ved fra Casona at gå op ad en traditionel stenvej, som går forbi Ermita de San Pedro (Skt. Peders kapel), der blev bygget i det 16. århundrede, og som har en interessant barok figur af apostlen. Foran denne udskæring synes trækorset at velsigne dette vidunderlige sted, og så når vi frem til afslutningen på ruten, udsigtspunktet San Pedro (Skt. Peder). Her bydes på en storslået panoramaudsigt over Tenerifes nordkyst, både den del af kysten, som vi er vandret igennem, og den del, der går mod vest i retning af San Juan de la Rambla.