El Risco de Famara er området af størst botanisk interesse på Lanzarote, med et stort antal lokale endemiske arter, specielt på klippeskræntens vægge. Over dette område i 600 meters højde lægger der sig hyppigt skyer mættet af fugtighed, og selvom der næsten ingen vegetation findes, kan man se lav- og mosarter, der trives og vokser godt i dette friske miljø.
Fra dette udsigtspunkt kan man se den skråning, som turen går henover. Hvis vi kigger godt efter, kan vi se en mørkere farve og lavaudstrømning på kystsletten. Den almindelige sunde fornuft forstod at udnytte den eneste lavastrøm fra den nærliggende Corona-vulkan, som overstrømmede Famara-klippen på dens vestside. Dette gjorde, at den gamle klippevæg gled i baggrunden, og vejen blev udformet hen over de småsten, der gør resten af klippeskrænten mindre stejl.
Famara er den ene af de to af Lanzarotes gamle bjergmassiver. Fra sletten kan vi se klippevæggen bag os med de vandrette bånd af lava, der ophobedes og formedes for mere end 10 millioner år siden. Da klippevæggen befinder sig langt væk fra havet, betegnes den som en fossil eller palæo klippevæg. Sletten, som vi vandrer henover, er et område af stor miljømæssig værdi, eftersom vi her finder den originale vegetation.
Denne slette under klippeskrænten blev brugt til kvægavl af de oprindelige beboere. Strukturerne med spredte sten på skråningen passer godt til denne brug, som sikkert var sæsonbetonet og med rotation af kvæget. I de høje områder tæt på klippeskrænten er der desuden små kilder, der sørgede for det nødvendige vand til personer og dyr, eftersom Famara-klippen gemmer det vigtigste vandførende lag på denne ø, som i øvrigt er meget tør.
Disse saltlaguner er de ældste på De Kanariske Øer og er sikkert af uroprindelse. De var aktive indtil 1970'erne og hører til det system, der går under betegnelsen "oldtidssaltlaguner i ler". De dækker et areal på 90.000 m², og på stenstranden er der 3 render, der føder de store fordybninger med tidevand, der bruger disse canyons til at oversvømme saltlagunen. Når vi kommer tilbage langs stenstranden, kan vi stadigvæk se disse render.
På vejen tilbage kommer vi forbi denne lækre strand, som er velegnet til badning, hvis vejret og havforholdene tillader det, da der er tale om en uberørt strand uden nogen form for sikkerhed. I strandkanten på den skønne strand finder man enestående eksempler på en type kystbevoksning med saltplantekrat bestående af planter, der kan klare både tørke og saltindholdet i omgivelserne, bl.a. Traganum moquinii, skør ledris, søsalat eller søfennikel.
- Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
- Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
- Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
- Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
- Hav altid dit kæledyr i snor.
- Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).