Rundtur i Vallehermoso

Vi starter på pladsen foran rådhuset og går gennem en del af den historiske bykerne, hvor den vigtigste del af øens befolkning boede, da landbruget var på sit højeste, først i form af handel med vin og i det 20. århundrede med bananer. At nogle af husene er toetages og har tegltag og træværk viser, at denne landsby var øens vigtigste i denne periode Vi går forbi San Juan Bautista-kirken, der i dag er bygget i en moderne stil. Den har samme historie som landsbyen, da den flere gange er blevet lagt i ruiner, og den er blevet genopbygget i en nygotisk stil.

Når vi har gået forbi Vallehermoso-kirkegården, går vi lidt op ad på skrænten Era Nueva, hvor man kan finde en række meget interessante planter. Flodlejret og de gamle marker er fyldt med palmer, der samles i enestående små palmelunde. Der er også tabaiba-træer, der har koloniseret de gamle marker i en renatureringsproces, der lidt efter lidt sletter alle spor af, at der er blevet dyrket landbrug her. Den mest interessante vegetation finder vi på skråningerne; enebærtræerne.

Stien bliver bredere, når vi kommer længere op, og den går forbi en lille brostensbelagt tærskeplads. Det minder os om dalens historiske landbrugstid, hvor der uden tvivl var korn på alle terrassebeplantninger ved flodlejret, så de kunne producere den grundlæggende råvare i bøndernes kost, nemlig "el gofio" (mel af ristede kerner), som øens oprindelige befolkning havde gjort.

Når vi når helt op på skråningen, kan vi se en imponerende udsigt over den mest højtliggende del af Vallehermoso. På vores højre side kan vi se skovene med fayal-brezal, der dækker området indtil nationalparken, der ender ved Espina. Foran os har vi Vallehermoso-plateauet, der er helt dækket af laurbærskoven. Når vi kigger ud over dalen, er det ikke svært at forstå, hvorfor den har været så vigtig for landbruget. Skovene i den øvre del sikrede, at kilderne blev fyldt, så de kunne løbe videre ned i floderne, der blev brugt til vanding i dalen.

Dette kapel står forenden af det åbne område ved Teselinde. Det har en flot beliggenhed ved et udsigtspunkt, hvorfra vi kan se La Gomeras nordkyst, klipperne Peligro og Bejira mod vest samt landsbyen Arguamul på skråningerne. Legenden siger, at kapellet blev grundlagt her under påberåbelse af Santa Clara, fordi nogle fiskere havde fundet et billede ved stranden. Kapellet er omtalt helt tilbage til det 17. århundrede, blot med en anden beliggenhed. Dets aktuelle beliggenhed er den tredje i rækken, og her ligger det mere i læ for vinden end tidligere, hvilket gør det muligt at afholde kapellets festdag i august.

Erosionen har bidraget til at give denne forblæste bjergtop sin ørkenlignende karakter. Her finder man kapellet for Coromoto-jomfruen, der blev bygget i 1985 af beboerne i Vallehermoso, der var vendt tilbage fra Venezuela, hvor skytshelgeninden Nuestra Señora del Coromoto kommer fra. I dag vidner den om den nu forladte landsby Chijeré, hvor et par ensomme palmer markerer det område, hvor man engang dyrkede landbrug på terrassebeplantningerne og havde kvæg. Her kan man få et indtryk af det hårde liv på landet i den nordlige del af La Gomera.

Når man har passeret disse bakker, når man frem til Punta de Alcalá, som er det sidste forbjerg før klippeafsatsen, der strækker sig ud i havet. Her har vi en fantastisk udsigt over Vallehermoso, hvor vi kan se dalen i al dens pragt og storhed, hvilket kan være svært, når vi befinder os inde i dalen. Foran os har vi Tamargada-skråningerne med terrassebeplantninger. Dette er et af de bedste steder til at forstå landmændenes kamp for at få et stykke jord, de kunne opdyrke. På flodlejret kan vi få et indblik i landbrugets storhedstid i Vallehermoso. På disse gamle marker var der gode forhold med nem adgang til vand, mens boligerne lå på de mindre stejle skråninger, så den bedste jord kunne bruges til plantagerne.

Når vi er kommet helt ned på flodlejret i slugten og er kørt tilbage til Vallehermoso ad landevejen, kan vi nærme os kysten. Til venstre vil vi kunne se en bygning i sten, der er resterne af en gammel kranbjælke, der er kendt som borgen, hvormed man kunne læsse landbrugsprodukter på skibene. Kapellet er til ære for Candelaria-jomfruen, og det er forud for dets placering her blevet flyttet nogle gange på grund af havet.