Sølvruten

La Degollada de Cruz Grande er det naturlige knudepunkt mellem Cuenca de Tirajana og dalstrøgene på den vestlige del af øen, nemlig skrænterne Chira og Soria. Vi kommer til at gå op ad en sti, der starter ved landevejen, lige før man ankommer til Degollada, hvis man kommer fra Las Tirajanas. Derefter starter udfordringen, fordi ruten nu går op til toppen af en bakke, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Cuenca de Tirajana og skrænterne Chira og Soria med deres store dæmninger.

Denne brostensbelagte del er næsten en halv kilometer lang og stammer fra slutningen af det 19. århundrede. Formålet med vejen var at gøre det nemme at transportere dyr over toppen og dermed undgå at skulle gå den længere vej til skråningen ved Ayacata. Ved at benytte denne overgang undgår man en kompliceret kløft mellem toppens sydlige klipper med en brolægning, der holder selv i dag

Denne lille dæmning er et andet eksempel på den traditionelle udnyttelse af vand i Gran Canarias bjergområder. På den samme skråning udnytter disse små dæmninger afstrømningen fra de bare sletter ovenfor, og de får altså mest muligt ud af vandet, som ellers ville have forsvundet mellem klipperne.

Dette er et område, der har været udsat for megen erosion, hvilket forklarer tilstedeværelsen af dæmningerne, der hænger på de nederste del af skråningen. Denne klippefyldte knold er også kendt som Cortijo de Pargana, og her kan vi se sammensætningen af La Agujereada, der er en samling vulkanske elementer med naturlige huller og grotter i udkanten af denne klippefyldte slette, hvor stien fremstår som et lys, der viser os vejen.

Denne type stenbroer er meget typisk for øens geografi som følge af virkningen af de forskellige erosioner og kaldes agujeros eller agujereadas (forskellige ord for huller) på spansk. Denne er kendt som Agujereada de la Fuentecilla, selvom dens beliggenhed tæt ved Roque Nublo har givet den kaldenavnet "Nublos vindue".

Stien går opad, når man går ud i siden ved Barranco de Tirajana til dette pas, hvis navn (Degollada de los Hornos; ovnenes pas) minder os om, at man engang fremstillede tjære i disse skove. Man lavede tjæren ved at koge stammer af fyrretræer i nogle ovne, hvor man udskilte tjæren, der hovedsageligt blev brugt som fugtisolering. På De Kanariske Øer bliver tjære kaldt "Pez". Skråningerne i dette pas var perfekte til ovnene, fordi de blev bygget med en hældning på 30 % for at fremme udskillelsen.

Disse sletter var fuldstændigt bare i midten af det 20. århundrede, fordi områdets fyrretræer blev fældet for at fremstille tjære. Derfra har det fået sit navn. Genplantningspolitikkerne i Cabildo de Gran Canaria fik fyrretræerne tilbage til denne slette. Det kan vi se i form af de vartegn, der omkranser det offentlige område, og der daterer området i kanten af stien. Blandt fyrretræerne går vi også forbi marker, hvor der som en del af et eksperiment er blevet plantet æbletræer.

På dette udsigtspunkt er der en smuk udsigt over den første del af Barranco de Tejeda med Roque Bentayga som det centrale vartegn i landskabet. Det er et af de vigtigste steder for de gamle indbyggere i dette dalstrøg fyldt med vigtige arkæologiske fund. På udsigtspunktet kan vi se en smuk udsigt over Roque Nublo samt dalstrøgets landsbyer, hvoraf den primære er Tejeda, men man kan også se andre som Cuevas Caídas og La Culata fra udsigtspunktet. Ved udsigtspunktet finder man også besøgscenteret på Reserva de Biosfera de Gran Canaria.

Formålet ved La Cruz de Tejeda har siden det 17. århundrede været at hjælpe vandrere med at finde toppen af Gran Canaria, fordi mange ruter mødes på dette punkt, der tidligere var kendt som Degollada de la Cruz. Derudover ligger det mere eller mindre i øens geografiske centrum. Det nuværende grønne stenkors stammer fra 70'erne og afløste et tidligere fra 60'erne, der ikke kunne holde til vejrforholdene på Cruz de Tejeda, som er et sted, hvor man virkelig kan mærke passatvindene.