La Gomera, føl dig unik

Contenido

Frodige laurbærskove, dybe kløfter og stejle skrænter, imponerende klipper, dale med frodige palmetræer, små uberørte strande ... således er landskabet på La Gomera med en orografi, der er så indviklet ved det blotte syn, at vi straks forstår, hvorfor fløjtet, som er en oldgammel kommunikationsform, opstod og har overlevet på denne ø.


De charmerende landbrugsgårde ved dyrkningsterrasserne, som er perfekt udhugget i kløfternes skrænter, udgør et yderst inspirerende hele. Et syn, der minder os om, at harmonien mellem menneskeaktiviteter og naturen ikke blot er mulig, men også nødvendig. Derfor, og af mange andre årsager, er La Gomera biosfærereservat.


"La Gomera er et biosfærereservat, der er hjemsted for ét af verdens vigtigste naturlige økosystemer, som er erklæret verdensarv og nationalpark: den naturlige laurbærskov".


Et idyllisk sted, hvor du kan opleve det enkle liv. Det er et sted, hvor du kan tilbagelægge kilometervis af stier i nærmest intakte naturmiljøer, uden at bekymre dig om årstiden, for hver dag er perfekt til at foretage udendørsaktiviteter i verdens bedste klima på De Kanariske Øer.


På sin vej mod opdagelsen af Den nye verden lagde Christoffer Columbus til på La Gomera som sin sidste havn, før han drog mod det ukendte, og efterlod sit spor på denne ø i Atlanterhavet, der også er kendt som "Isla Colombina".


Man kan ikke undgå at føle sig unik på denne rolige, grønne og smukke ø, hvor man kan opdage de steder og unikke traditioner, der har modstået tidens gang.
 

Contenido

Mere end 600 kilometer af stier indbyder os til at opdage øen til fods, og det er den bedste måde til at opdage uforglemmelige steder som f.eks. bækken El Cedro i nationalparken Garajonay, hvor vi kan forstummes over de kæmpestore træer og bregner i en frodig og fugtig skov, som næsten ikke længere eksisterer andre steder i verden.


Men La Gomera er ikke kun Garajonay. Øens stier går også igennem landskaber, der er helt anderledes end den frodige skov. Det er tilfældet med de dybe kløfter, der fører ud mod havet, hvis skrænter er blevet omhyggeligt bearbejdet af den lokale landmand, som har skabt et smukt landskab af perfekt indrettede dyrkningsterrasser. Et rigt og varieret landskab, hvor der også er frodige palmetræer, der dækker mange af øens områder med grønt.


At nyde naturen gennem dette omfattende netværk af stier, hvoraf størstedelen er gamle stier, der har modstået tidens tand, giver os også mulighed for i ro og mag at opleve charmerende små landsbyer, den traditionelle arkitektur og det landlige miljø.


Garajonay, som er navnet på nationalparken på La Gomera, stammer fra legenden, som fortæller den tragiske historie om forbudt kærlighed mellem to unge fra adlen i det oprindelige folk, Gomera-prinsessen Gara og Jonay, en prins fra naboøen Tenerife

Contenido


Den stejle orografi gør, at mange steder på La Gomera bliver fantastiske vagttårne, hvorfra man har imponerende panoramaudsigt. Den geniale kunstner fra Lanzarote César Manrique kunne da heller ikke modstå fristelsen til at give udtryk for sit enorme talent lige netop i ét af øens udsigtspunkter: Palmarejo. Herfra strækker der sig for vores øje ét af de bedste eksempler på La Gomeras landskab, Valle Gran Rey, som er et smukt billede, der består af dyrkningsterrasser, der ser ud til at klatre op af skråningerne, hvor de blander sig med landejendomme og smukke eksemplarer af kanarisk palme. Den perfekte harmoni mellem natur og menneskeaktiviteter med havets intense blå farve altid til stede.


Kan du forestille dig fornemmelsen af at "svæve" ud i tomrummet? Fra udsigtspunktet Abrante kan du opleve denne fornemmelse takket være glasgulvet, der strækker sig som en flyvende hylde, der er bygget ud over skrænten, hvor du får fornemmelsen af at svæve over Agulo, der er en lille malerisk landsby i den nordlige del af La Gomera, med den imponerende Teide på naboøen Tenerife som baggrund.


Du bør heller ikke gå glip af synet, der kan opleves fra udsigtspunktet Morro de Agando, hvor du har panoramaudsigt til naturområder af uvurderlig værdi. Blandt al denne skønhed rejser Roque de Agando sig: en stenkæmpe beliggende i en højde på lidt over 1.200 meter, og som erosionen har formet i løbet af millioner af år.


Udover monumentet over silbo gomero (fløjtesproget) har udsigtspunktet Igualero også en ekstraordinær udsigt, som strækker sig over øens tinder og helt ud til havet. I denne enorme panoramaudsigt kan vi se La Fortaleza, som er en enorm stenmasse med en plateauformet top, som huser ét af de vigtigste arkæologiske fund på La Gomera.


Fra øens højeste punkt, Alto de Garajonay, kan man på skyfrie dage se nærmest hele øen, udover La Palma, El Hierro og Tenerife og sågar Gran Canaria, hvis vejrforholdene tillader det. Men der er mere: under vores blik spreder der sig et enormt tæppe af grønt, der bølger hen over bjergene. Det er en oplevelse for alle sanser, hvis magi fanger os.


"El Cedro ligger ved nationalparken Garajonay. Den er omringet af laurbærskov, og dens huse bevarer trækkene fra den traditionelle kanariske arkitektur".

Contenido

Det stejle landskab på La Gomera har ikke forhindret fremkomsten af små byer, hvor det rolige landliv forløber langsomt, uden travlhed, blandt skrænter og kløfter eller på tinderne – altid omringet af en nærmest uberørt natur.


Charmerende små landsbyer spredt ud over øen, hvor det nærmest er garanteret, at man vil koble af fra hverdagens stress, og hvor det at have en samtale med naboerne er en tilfredsstillende oplevelse. Ét af disse fredfyldte steder, El Cedro, er beliggende ved nationalparken Garajonay. Den er omringet af laurbærskoven, og dens huse bevarer trækkene fra den traditionelle kanariske arkitektur.


Imada, blandt dyrkningsterasser og kanarisk palme, er en anden idyllisk landsby på La Gomera, hvis omgivelser består af høje klipper, der ser ud til at vogte landsbyen, mens flokke af geder græsser i frihed på skrænterne. Fra udsigtspunktet El Santo har man den bedste udsigt til Taguluche, som er et sted, hvor tiden lader til at være stoppet, med små hvide huse og en fantastisk palmelund omringet af imponerende skrænter i den dybe kløft, der munder ud i vandet.


Man bør også besøge Chejelipes, hvor det er værd at nævne de tre dæmninger, der er omringet af frodige marker, udover Alojera, Chipude, Epina, El Cercado, Tamargada, Tazo, Arure … Det er faktisk umuligt at vælge, så besøg dem alle!


At tilbringe nogle dage på et landligt indlogeringssted, som vi kan finde mange af i landsbyerne, lader os op, så vi kan vende hjem med fornyet energi.

Contenido

Hvis vi bevæger os ned til kysten, ændrer landskabet sig drastisk, men også her finder vi forskellige seværdigheder. Én af dem er naturmonumentet Los Órganos, som er en imponerende vulkansk klippe i form af orgelpiber, der falder lodret ned i havet, og som udelukkende kan ses fra en båd. Det er en vidunderlig naturoplevelse, som absolut er besøget værd.


På øen finder vi skønne strande med sort sand, hvor vi kan nyde uforglemmelige øjeblikke.


Havet omkring La Gomera gemmer også på andre overraskelser, og disse er ekstra særlige og meget følelsesladede: at observere de forskellige hvalarter som f.eks. tropiske grindehvaler eller de sympatiske delfiner, der svømmer frit året rundt.


Hvis vi efter denne oplevelse vil slappe af, dyrke lidt solbadning og nyde en dukkert i det krystalklare havvand, så finder vi dejlige strande med mørkt sand, hvor vi kan nyde uforglemmelige øjeblikke.

Contenido

La Gomera er et sted med masser af smage takket være de originale og udsøgte produkter, der fremstilles her. Ét af dem er "miel de palma" (palmehonning) , der er udarbejdet af saften af kanarisk palme, og som er fortrinligt tilbehør til både oste og desserter. Det er så unikt et produkt, at der sågar findes et center for fortolkning, nemlig Casa de la Miel de Palma, hvor vi kan lære mere om palmekulturen og denne lækre fødevare.


Ét af de andre produkter, der er karakteristiske for denne ø, er almogrote, som er en slags paté, hvis hovedingrediens er ost, men under vores besøg på La Gomera skal vi også prøve at smage gedekød og potaje de berros (grøntsagssuppe med brøndkarse). Som afslutning bør du ikke gå glip af de øens berømte søde sager og vine med Denominación de Origen (oprindelsesbetegnelse). Det er lidt af en gastronomisk oplevelse.

Contenido

Denne gamle måde at kommunikere på, der er erklæret menneskehedens immaterielle kulturarv, og som stadig eksisterer, er én af De Kanariske Øers mest særegne traditioner. Ved hjælp af dette fløjtesprog kunne indbyggerne på denne ø med den stejle geografi udveksle beskeder, som gik fra kløft til kløft, indtil de nåede frem til deres destination.


I årtier har La Gomera bestræbt sig på at bevare denne kulturelle skat, og én af måderne til at gøre dette har været ved at inkorporere den som et fag på øens skoler. Således kender og dyrker mange unge silbo, og sikrer dermed dets bevaring med hensyn til fremtidige generationer. At overvære en "samtale" på dette fløjtede sprog er en spændende oplevelse, der vil overraske dig. Hvem ved, måske vil det vække en ustoppelig lyst i os til at lære øens fløjtesproget og dyrke det, indtil vi blive "fløjteeksperter".


Øen værdsætter også andre gamle traditioner fra dens forfædre, f.eks. folkloren, hvor den originale "baile del tambor" (trommedansen) er værd at nævne. Den er unik i den spansktalende verden og anvender nogle helt specielle instrumenter: chácaras (en slags kastagnetter). Disse slaginstrumenter bindes fast på hånden og producerer nogle meget særlige lyde. Skal vi danse?


"Silbo gomero (fløjtesproget), menneskehedens immaterielle kulturarv, er blevet hørt over hele Europa takket være filmen "Gomera", der blev præsenteret på Cannes-festivallen".
 

Contenido

Centeret for fortolkning Las Loceras i El Cercado er et sted, man bør besøge, hvis man elsker pottemagerkunsten. I dette museum har man samlet alle former for keramik, der er typisk for La Gomera, med guidede besøg og fortolkning af udstillingen. Derudover kan den besøgende i El Cercado, som er epicenteret for øens kunsthåndværk, også finde forskellige værksteder, hvor det er muligt at beundre håndværksmagernes aktiviteter og købe nogle af deres værker. Det er et magisk sted, hvor man får den dejlige fornemmelse af, at tiden står stille. 

Contenido

"Miel de palma" (palmehonning), som er fremstillet af saften fra kanarisk palme. Den er at finde i mange forskellige desserter og drinks samt som tilbehør til maden.

Subtítulo

Buenas prácticas medioambientales

Título

Disfruta de La Gomera sin dejar huella

Imagen
Buenas prácticas ambientales La Gomera