Fra den 19. september 2021 var vulkanen på La Palma i aktivt udbrud i løbet af 85 dage, hvor den udsendte lava, vulkanske bomber, lavagrus og have af aske. Nogle dage derefter, den 28. september, nåede lavaen for første gang vestkysten, selv om det ikke var den eneste. Da dens aktivitet stoppede, efterlod vulkanen to nye lavadeltaer på øens kyst – ét af dem oven på det ældre lavadelta, der blev dannet i 1949 efter udbruddet af San Juan.
På sin vej mod havet ændrede lavaen fuldstændigt landskabet i Valle de Aridane. Dette scenario betyder en ny mulighed for La Palmas biodiversitet. Sådan som øens tidligere historie viser os, så har naturen altid tilpasset sig, når der dannes nye vulkaner, og derfor forventer man, at livet igen vil komme til syne på mange af de steder, hvor der lige nu er lava.
Lavaens effekt på temperaturen ved kontakt med havet
På dens vej til at nå Atlanterhavet faldt lavaens temperatur, og gik fra 1.200 ºC, som er temperaturen for den basaltiske lava i udsendelsescentrene, til 900 ºC, da den nåede kysten. Da den kom i kontakt med vandet, der havde en temperatur på cirka 23 ºC, frembragte det en pludselig dannelse af høje dampsøjler, der skyldes temperaturchokket. Disse skyer er kendt som laze, et fagudtryk, der stammer fra sammensætningen af de engelske ord lava og haze (damp), eftersom der dannes en syrlig tåge, der primært består af vanddamp og små mængder saltsyre.
Efter dampsøjlerne begyndte dannelsen af to lavadeltaer, der i dag udgør 43 hektarer af ny overflade på La Palmas kystlinje. De tilhører staten og er et arvestykke for alle. Denne proces er den samme som den, der forekom under de syv tidligere historiske udbrud på øen, som f.eks. udbruddet af San Juan i 1949 eller Teneguías udbrud i 1971, i hvis nye territorier man anlagde en masse bananplantager.
Det nye liv for vulkanens "lave øer"
Disse to nye deltaer omtales populært af indbyggerne på La Palma som "lave øer". De vil med tiden udvikle sig, men på nuværende tidspunkt har det resulteret i nye strande. Længere nede i lavaen, der er ophobet under havoverfladen, er biodiversiteten nu ved at bane vej. Dette nye habitat, der er rigt på mineraler, er ved at blive koloniseret af makroalger, som forekommer i tidevandsområder. I disse nye omgivelser er det også muligt at se haveål, glashvarre og papegøjefisk.
Hvordan ændrer landskabet sig på La Palma efter udbruddet?
De høje krav, denne type naturlandskaber stiller, gør, at der opstår ny flora. Dette er tilfældet med Cabezón de Teneguía, som er en endemisk art, der kun findes i Fuencaliente, og som udelukkende vokser omkring den hårde sten, der omringer det, der for 50 år siden var lavastrømme.
Tak til dr. Juana Vegas Salamanca, koordinator for forskningsgruppen for kulturarv og geodiversitet i det spanske institut for geologi og mineforskning (rådet for videnskabelig forskning), for oplysningerne til denne artikel.