En stjernespækket himmel

Starlight-turisme på De Kanariske Øer

Astroturisme bliver mere og mere populær, og De Kanariske Øer er den perfekte destination til observation af stjerner hele året rundt. Takket være øernes privilegerede geografiske beliggenhed og deres klare himmel, som er den reneste i hele Europa, føles stjernerne altid tæt på.

Contenido

Brisen fra passatvindene og temperaturinversionen betyder, at der udvikles få skyer. Himlen på De Kanariske Øer er derfor den mest rene og klare i Europa. Himlen er også beskyttet af det, man kalder Ley del Cielo. Det er den første lov i verden, der er rettet mod lysforurening af nattehimlen, og som også kontrollerer radioelektrisk og atmosfærisk forurening og regulerer luftruterne, altsammen for ikke at hæmme observationen af stjernehimlen.

Contenido

De Kanariske Øer råder over astronomiske installationer af stor international betydning, hvorfra der udføres kosmiske studier og astrofysiske eksperimenter. Nogle af disse unikke installationer findes beliggende 2400 meter over havets overflade, såsom solteleskopet GREGOR på Tenerife, som er det største af sin slags i Europa, eller det astrofysiske observatorium ved Roque de los Muchachos på La Palma, som nyder stor international prestige. Begge centre er åbne for offentligheden med henblik på at dele den indsamlede viden. Der findes også private virksomheder, som organiserer guidede ture og observationsbesøg fra de mest fantastiske udsigtspunkter.

Contenido

På De Kanariske Øer finder man tre områder, der er erklæret ”Starlight-reservat”: La Palma, Fuerteventura, samt Teide og La Cumbre på Tenerife. Denne titel gives til territorier, hvor de naturlige lysforhold bevares intakte, sådan at de er usædvanligt egnede til observation af stjernehimlen.

Contenido

Udover en stjernespækket himmel beskyttet mod lysforurening tilbyder Gran Canaria også gode infrastrukturer og et væld af turistaktiviteter rettet mod at nyde og beskytte denne naturressource. Øen har derfor fået tildelt UNESCO’s titel som Starligth-turistdestination. 

Udsigtspunkter på De Kanariske Øer

Contenido

La Palma

Fra Mirador de San Borondón i den vestlige del af øen ser man tydeligt Nordstjernen, samt stjernebillederne Cassiopeia og Cepheus.

Contenido

Lanzarote og La Graciosa

På sommernætter uden fuldmåne kan man fra Peñas del Chache nord for Haría se Skytten, hvis form minder om en tekande, og Skorpionen med dens rødlige farve.

Contenido

Fuerteventura

Fra Mirador del Morro Velosa i nærheden af Betancuria er det nemt at få øje på Cassiopeia, der har form som et W, og Lille Bjørn med Nordstjernen pegende mod nord.

Contenido

Gran Canaria

Fra Llanos del Garañón i 1700 meters højde kan man se stjernebillederne Tvillingerne, Kusken, Tyren og Orion, som er særligt smukke på en forårsnat.

Contenido

La Gomera

Med 1487 meters højde er Alto de Garajonay øens højeste punkt og dermed ideelt til at observere stjernebillederne Orion, Tvillingerne, Skytten og Skorpionen, eller Store Bjørn, takket være stedets minimale lysforurening. 

Contenido

El Hierro

Indtil 1885 gik længdegradernes 0-meridian igennem Cabo de Orchilla. Her byggede man et fyrtårn, hvorfra der er perfekt udsyn til stjernebilledet Tyren.

Contenido

Tenerife

Mirador de El Palmar i Buenavista i den nordlige del af øen har den perfekte beliggenhed til at observere Orion og de to stjernebilleder Store Hund og Lille Hund, særligt sidst på året.