La Gomera var i tidernes morgen befolket af en stamme, som tilbad og respekterede Moder Jord, og havde ædle principper og originale skikke, der har overlevet til vore dage som f.eks. fløjtesproget, der er erklæret immateriel kulturarv af UNESCO. Gofioen, guarapoen og "palmehonningen", grundelementerne i deres kost, gav dem den energi, de havde brug for til at vandre ad de stier, der udgør de mere end 600 kilometer afmærkede ruter på Info La Gomera-appens stinet. Sporene fra beretningen om øens erobring af den castilianske krone i det 15. århundrede kan stadig ses. Gå på opdagelse på øen, og nyd den fred, der hersker i dens unikke naturlandskab, der er udråbt til biosfærereservat af UNESCO.
Henrettelsen i Degollada de Peraza
Det skete i San Sebastián de La Gomera. Den indfødte Iballas kærlighedsaffære med Hernán Peraza, den castilianske herre, der regerede øen med grusomhed, blev betragtet som incest. Det var årsagen til, at han blev beordret henrettet af øens lokalråd. Hautacuperche fik til opgave at dræbe ham på dette sted, fordi han efter at have drukket mælk fra det samme dyr som et led i pagten for at få herredømmet over området, var at regne for et familiemedlem. Fra Roque de Agando går der en sti gennem denne ravine eller kløft, og i dens nærhed ligger Guahedum-grotten, hvor han blev dræbt.
Oprøret på La Gomera
Hautacuperche betyder "den, der nyder gudernes gunst". Ifølge overleveringen gik det sådan til, at Iballas mor, som befandt sig i Guahedum-hulen sammen med hende, i området ved naturmonumentet Los Roques, på vej væk derfra gav Hautacuperche, der ventede på toppen af bakken Degollada, besked ved hjælp af øens fløjtesprog. Han svarede tilbage også ved at fløjte. "Faktisk," siger Juan Carlos Hernández, der er kulturarvsmedarbejder i Cabildo de La Gomera, "lyttede Iballa, forstod, hvad de sagde, og advarede Hernán Peraza om, at de ville dræbe ham. Af denne grund mener vi, at fløjtesproget allerede dengang var et rigtigt sprog".
Belejringen af Grevens Tårn
Beliggenheden og dets retning ved mundingen af La Villa-kløften i San Sebastián de La Gomera tyder på, at det blev bygget for at forsvare castilianerne mod øens oprindelige indbyggere og piraterne. Beatriz de Bobadilla, Hernán Perazas hustru, søgte tilflugt her efter hans henrettelse. Der var tre angrebsforsøg fra stammekrigernes side. De var dygtige til at kaste med sten – en disciplin, de havde trænet siden barndommen. Faktisk var Hautacuperche så dygtig til at kaste, at mens han kastede sten med den ene hånd mod tårnet, greb han med den anden castilianernes pile og returnerede dem. Derfor kunne soldaterne udpege ham som høvding og dræbte ham. Det var på det tidspunkt, hvor forstærkninger fra den castilianske krone ankom for at forsvare territoriet. Det oprindelige folk på La Gomera troede, at de havde mistet gudernes gunst og trak sig tilbage til det hellige sted Alto de Garajonay for at genvinde den.
Anmod om gudernes gunst i Alto de Garajonay
Det er med sine 1.487 meter det højeste punkt på La Gomera og ligger i Garajonay Nationalpark, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Området fordeler sig på øens seks kommuner. I centrum af La Gomera og på stedet, hvor stierne krydses, vokser der en laurbærskov fra tertiærtiden, der får sin næring fra skyerne. Dens berømte tåge indhyller dig hele vejen på din vandring op til toppen, hvor du mødes af udsigten over Atlanterhavet. På dette hellige sted kan man stadig se offerpladser opført i sten, som tilsammen danner det store religiøse centrum. Det oprindelige folk blev deroppe, indtil de blev narret til at gå ned til San Sebastián de La Gomera af erobreren Pedro de Vera. Den straf, han idømte dem, da de blev taget til fange, anses for at være den største blodsudgydelse under erobringen.
Visdom fra Caserío de Gerián
I denne arkæologiske skat af hulebosteder, der stadig er bevaret i Vallehermoso, boede Hupalupo, et af medlemmerne af lokalrådet på La Gomera. Han var kendt som en klog og højt respekteret mand, der talte for ikke at starte den konflikt, der ville føre til oprøret. Det er et sted gennemskåret af stier, der fører til naturmonumenter såsom Roque Cano og Chipude-fæstningen. Turen til fortiden bliver endnu bedre i Vallehermoso ved at lægge vejen forbi formidlingscentret Las Loceras, hvor man kan få alt at vide om den typiske keramik fra La Gomera, og formidlingscentret La Miel de Palma, hvor man får forklaret, hvorfor guarapo betragtes som en af verdens bedste energidrikke. Øens oprindelige beboere drak det til den velsmagende gofio fra La Gomera. Desuden bliver det til "palmehonning" (miel de palma), som er endnu et stjerneprodukt i øens gastronomi.
