De Kanariske Øer spillede en vigtig rolle på Christoffer Columbus’ rejse mod den nye verden. Øerne var ikke bare sidste stop i Europa, hvorfra skibene lettede anker, det var også her, man fyldte op i alle ordets betydninger. Øernes naturrigdom, det rene drikkevand og lokalbefolkningens gæstfrihed fik besætningen til at blive i flere uger for at samle kræfter til den lange tur over havet.
Mod den nye verden
Den 3. august 1492 sejlede skibene Santa María, La Pinta og La Niña ud fra Palos de Frontera med kurs mod De Kanariske Øer, den sidste havn inden rejsen på jagt efter en alternativ rute til Indien.
Den 9. august ankom de til øerne, hvor de benyttede sig af lejligheden til at klargøre skibene til rejsen og hyrede nogle af de kanariske sømænd, som var kendt for deres dygtighed og store kendskab til havet. Langt om længe, den 6. september, drog Cristoffer Columbus’ ekspedition afsted med kurs mod det østlige Asien.
Den 12. oktober 1492, efter 36 dages rejse, råber sømanden Rodrigo de Triana endelig fra toppen af masten på La Pinta det længe ventede ”land i sigte”. Det var dog ikke Asien, de havde i sigte, men en helt ny verden. Cristoffer Columbus havde ændret historiens gang.
Indflydelse fra De Kanariske Øer i Amerika
Der var to forhold, der gjorde De Kanariske Øer til et obligatorisk stoppested på ruten mod den nye verden: øerne ligger midt i Golfstrømmen, og de er Europas sidste bastion mod vest. Columbus blev klar over disse forhold, og siden da har De Kanariske Øers historie været tæt forbundet med Amerikas historie.
Fra De Kanariske Øer sendte man de første frø til sukkerrør og bananplanter afsted til Indien. Det samme var tilfældet med grise, geder, hunde og får, som snart blev udbredt i Vestindien. Modsat kom kartoflen fra Amerika til De Kanariske Øer, hvor den hurtigt tilpassede sig vækstforholdene og senere også nåede til Europa.
Mange af øernes beboere tog med på rejserne mod den nye verden og endte med at grundlægge byer som Buenos Aires i 1536 eller Santa Marta, Caracas, Montevideo og La Habana, hvor deres indflydelse mærkes selv i dag.
Gran Canaria
Huset er bygget på resterne af det hus, som var hjemsted for den guvernør, som Cristoffer Columbus bad om hjælp til at reparere de skader, som La Pinta havde lidt under turen fra fastlandet. Denne historiske bygning indeholder oprindelige elementer bevaret fra det 16. århundrede. Inde i huset føler man sig hensat til de opdagelsesrejsendes tid, og man får et lærerigt indblik i alt, hvad der skete i forbindelse med den første rejse til Amerika, og den rolle, De Kanariske Øer spillede i den forbindelse.
La Gomera
La Casa de Colón på La Gomera er det perfekte sted at opdage, hvorfor sømanden fra Genoa havde en svaghed for netop denne ø. Det rigelige arkæologiske og historiske materiale, der er bevaret, giver et billede af datidens La Gomera og et indblik i den afgørende rolle, øens befolkning spillede. Museet er desuden beliggende i en arkitektonisk smuk kanarisk herskabsvilla fra det 17. århundrede, som er renoveret med fuld respekt for det oprindelige udtryk. Det danner en helt særlig ramme for at gå på opdagelse i alle hemmelighederne omkring den opdagelse, der ændrede historien.
Columbus på La Gomera, en rute til opdagelse af den opdagelsesrejsende
Det siges, at Christoffer Columbus blev betaget, første gang han satte sine ben på La Gomera. Der findes endda rygter om, at han i byen San Sebastián oplevede sit livs kærlighedshistorie, nemlig med den lokale guvernørfrue, Beatriz de Boadilla.
Det logiske sted at starte denne rute er la Torre del Conde, grevens tårn, hvor de elskende ifølge de lokale øboere havde deres hemmelige elskovsrede. Tårnet er i dag et af øens mest besøgte monumenter, og indenfor kan man se en velbevaret og interessant kartografisk udstilling.
Få meter derfra ligger la Casa de la Agueda, øens første guvernørbolig. Det hedder sig, at Columbus trak vand til sin første rejse op fra husets brønd. Ikke langt derfra ligger kirken Nuestra Señora de la Asunción, La Gomeras største kirke, hvor Columbus bad til, at hans rejse skulle blive en succes.