Los Roques de Anaga

To velbevarede klipper af sten midt i havet. Både Roque de Tierra (også kaldet Roque de Dentro) og Roque de Fuera udfordrer konstant Atlanterhavets bølger med deres majestætiske tilstedeværelse. De to formationer udgør et af De Kanariske Øers mest karakteristiske økosystemer, som er af stor videnskabelig, geologisk, geomorfologisk og landskabsmæssig interesse. Et stort antal hvirveldyr beboer disse klipper, og her findes adskillige endemiske arter, hvoraf nogle, som for eksempel kæmpefirbenet fra Roque de Fuera (Gallotia galloti insulanagae), har deres eneste habitat her. Af fugle bør man nævne den spidshalede petrel (Bulweria bulwwerii), ”paiño de Madeira” (Oceanodroma castro) og skråpen (Calonectris diomedea). På toppen af Roque de Tierra findes en helt enestående skov af drageblodstræer med næsten 100 træer.

Flora interest
Wildlife interest
Localidad
Santa Cruz de Tenerife

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
Bæredygtighed
Sostenibilidad
  • Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
  • Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
  • Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
  • Betræd ikke områder, hvor det ikke er tilladt, og respektér stiernes afmærkning. At bevæge sig uden for stierne skader omgivelserne og kan desuden være farligt for dig og dem, du følges med.
  • Tænd ikke ild uden for de tilladte områder, og vær i særdeleshed forsigtig med det i sommermånederne.
  • Forstyr ikke de naturlige omgivelsers ro med overdreven larm (høj musik, råb...).
1
10
262
10045