Hver af de otte øer, som udgør De Kanariske Øer, har sin egen identitet og idiosynkrasi. Når vi taler om kanarisk arv og kultur, snakker vi derfor om diversitet og rigdom, om raceblanding og påvirkning udefra. Udover at lære om livet for de første bosættere, de emblematiske monumenter, historiske bygninger eller de kunstværker, der har sat deres spor, er det vigtigt også at opdage folkefesterne og de indgroede skikke, der definerer den kanariske karakter. En kanarier er venlig og åben, rolig og jordnær og vil få dig til at føle dig hjemme.
Øer, der har meget at sige
Det er muligt at rejse i tiden, mens man rejser til De Kanariske Øer – det er nok bare at stoppe op for at lære at kende kulturarven og opdage al den historie, der ligger bag hver enkelt af øerne.
Blandt de arkæologiske områder og historiske steder er der to, der skiller sig ud som værende optaget på UNESCO's liste over menneskehedens kulturarv: Risco Caído og Montañas Sagradas (Gran Canaria) og den historiske bykerne i La Laguna (Tenerife).
Udover disse to er der også en immateriel verdensarv, som også er anerkendt af UNESCO: den gomeranske fløjten ("silbo gomero"), som er et sprog, der udelukkende fløjtes, og som krydser bjergene på La Gomera.
Men der mange andre steder på hver af øerne, hvor man kan opdage en del af deres historie. Nogle eksempler herpå er Villa de Betancuria (Fuerteventura), den arkæologiske park Cueva Pintada og Cenobio Valerón (Gran Canaria), Torre del Conde eller den arkæologiske lokalitet Belmaco (La Palma) samt kulturparken El Julan (El Hierro).
Megen af denne kulturarv er at finde på museer som f.eks. silkemuseet, Museo de la Seda (La Palma), Fundación César Manrique (Lanzarote) og MUNA (Tenerife), hvor man kan finde en interessant samling af mumier fra guancherne.
Kunstnere på De Kanariske Øer
Udover internationalt berømte musikere, såsom den store tenor Alfredo Kraus, der var en af det 20. århundredes bedste lyriske sangere, eller komponisten Teobaldo Power, har kunstscenen på De Kanariske Øer fostret verdenskendte berømtheder som den store kunstner fra Lanzarote, César Manrique, der var en visionær pioner inden for naturbevarelse, malerne Óscar Domínguez og Néstor Martín-Fernández de la Torre samt billedhuggeren Martín Chirino.
Karnevalsfesten
En af de mest berømte populære festivaler på De Kanariske Øer er karnevalet. Det er meget mere end blot en begivenhed. Det er den altoverskyggende fest på De Kanariske Øer. Det er en eksplosion af glæde og farve, af rytme og bevægelse, der strømmer ud i gaderne. Den bedste måde at nyde karnevalet på, hvad enten det er om dagen eller om natten, er ved at male sig i ansigtet og blande sig med mængden. Nogle anser karnevalerne på øerne, især dem på Tenerife og Gran Canaria, som værende blandt de bedste i verden, og de tiltrækker tusindvis af turister hvert år.
Kanariske traditioner
Ud over folkefester og karnevaler afholdes der hvert femte år andre større religiøse begivenheder med stor entusiasme på De Kanariske Øer i form af de såkaldte "bajadas", hvor helgenbilleder "luftes" i et optog. Eksempler herpå er Virgen de los Reyes på El Hierro, Virgen de Guadalupe på La Gomera og Virgen de Las Nieves på La Palma med den berømte og forunderlige "dværgedans". Det er en magisk forestilling og lige så unikt som de mosaikker af farvet sand, man pryder gaderne med i Villa de La Orotava i anledning af den katolske Corpus Christi-fejring. Det er forgængelige kunstværker, der i den grad er et besøg værd.
Den kanariske rytme
Hver ø har sin egen musik Folkloren på De Kanariske Øer er indbegrebet af musikalske indslag som parrandas, isas, malagueñas, seguidillas og folías, der ses ved enhver "romería", de populære folkefester, der afholdes i hver en afkrog af De Kanariske Øer. Musikken fremføres med typiske kanariske instrumenter såsom strengeinstrumentet timpel eller chácaras, der er en type kastagnetter fra La Gomera. Dansene omfatter tangoen fra El Hierro, tajaraste fra La Gomera og sirinoque fra La Palma, som de indfødte danser iført flotte traditionelle klædedragter håndbroderet med farvede tråde.
Man kan lære mere om den kanariske musiks vugge på Casa Museo del Timple i Teguise (på Lanzarote), eller museet Néstor Álamo på Gran Canaria.